Menu

Generalforsamling 2018

 

Referat af generalforsamlingen Marts 2018.

 

Ad pkt 1: Velkomst ved formanden

Formanden bød velkommen og præsenterede de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

 Ad pkt 2: Valg af dirigent

Generalforsamlingen valgte  Jens Mac Larsen til dirigent for årets generalforsamling.

 Konstatering om generalforsamlingen var lovligt indvarslet i hht vedtægterne §7.2.

 Vedtægterne siger min 14 dages varsel ved offentligt opslag. Da der er udsendt mail til samtlige medlemmer den 25. februar, samt foretaget offentligt opslag på døren siden den 4. marts må generalforsamlingen betragtes som lovligt indvarslet.

 Der var 27 stemmeberettigede medlemmer tilstede.

 Reviderede regnskaber og budget har været fremlagt til gennemsyn fra 10. marts

 Mødet gennemføres efter den udsendte dagsorden:

  1. Velkomst ved formanden.
  2. Valg af dirigent
  3. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  4. Forelæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse
  5. Budget for det kommende år forelægges
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Behandling af indkomne forslag.
  8. Valg til bestyrelsen.
  9. Valg af revisorer og revisorsuppleant
  10. Eventuelt

Der er ikke modtaget nogle emner til behandling jf § 7.3. ej heller nogen der har meldt sig til valg til bestyrelsen jf §11 – dette vender vi tilbage til.

Skal høre om der er nogen der har nogle pkt til drøftelse under pkt evt.

Bestyrelsen vil under pkt evt præsentere strategien for klubben i hovedtræk.

 

Ad pkt 3: Bestyrelsens beretning

Ordet til formanden for bestyrelsens beretning.

Endnu et år er gået.

På generalforsamligen i 2017 var fokus for 2018:

  • Fortsætte kvaliteten i vores kerneopgave – at lave et kvalitativt fodboldtilbud for alle
  • Vi skal arbejde for at forankre en SGIF identitet og formulere et værdigrundlag,
  • Vores fysiske rammer skal fortsat optimeres.
  • Vi skal forbedre vilkårene for vores frivillige trænere og ledere.
  • Endelig skal vi forbedre driften af vores støttestruktur i klubben.

Er vi i mål nej, men vi er godt på vej. Overordnet er det bestyrelsens vurdering, at vi fortsat har en stærk klub, der hviler på et solidt fundament. Der kommer til at stå sin prøve i de kommende år

Når bestyrelsen kigger tilbage på 2017 er der et par markante ting der er fremtrædende:

  • Forøget fokus på udvidelse af vores pigetilbud
  • Den øgede brug af klubhuset
  • De fælles ture til hhv Kerteminde og Prag.
  • Vores indendørsstævner
  • En nyopstartet tradition med en træner-/lederfest
  • En herreseniorafdeling i sportslig fremgang
  • Vores klubarrangementer heroppe i klubhuset
  • Et udfordret sponsorgrundlag
  • Introduktion af årgangssamarbejdet.
  • Og ligesom i forgangne år vigtigst af alt det gode fodboldspil og de mange træningstimer primært nede i Gryden og oppe i hallen.

I f.t. de forgange år har 2017 ikke været præget af store infrastrukturprojekter som klubhus, boldskur mm. Snarere er udfordringen at få endeligt afsluttet de igangværende projekter.

SGIF er en klub der både på kort og langt sigt skal bæres af frivillige, uden dette så vil klubbens eksistens blive voldsomt udfordret. Det er bestyrelsen klar over, og det bliver et af de absolutte indsatsområder for 2018.

Tak til alle vores frivillige ledere, trænere og forældre der bidrager til at klubben hænger sammen. Uden jer er der ingen klub.

Frivillige er vores nukleus i en forening. Klubbens medlemmer – spillerne – kommer på baggrund af deres indsats. Derfor skelner vi ikke imellem de opgaver der løftes. I skaber glæde og jeg håber at I fornemmer dette bare engang i mellem.

Traditionen med standerhejsningen ser ud til at have bidt sig fast. Det er en god dag, som vi gentager igen på næste lørdag. En stor tak skal lyde til alle jer der mødte op sidste år, i år vil vi gerne slå rekord. Vi håber at se rigtig mange lørdag den 7. kl 10.00

På børne- og ungdomssiden har vi kvalificerede tilbud fra de ældste børnehavebørn og op til gymnasiet.

 Men vi er pressede på de vigende årgange i f.t. at kunne mønstre nok medlemmer og dermed give et godt nok tilbud. Derfor har bestyrelsen i 2017 introduceret et formaliseret årgangssamarbejde. Den kalder vi ”Forberedt på fremtiden”. Målet er at vi får skabt et godt fundament således at der kan skabes mere kvalitet i vores tilbud og at vi udnytter alle ressourcer godt nok. Jeg vil gerne takke alle trænere for at tage godt imod tilbuddet. Bestyrelsen er spændt på hvorledes vi håndterer skiftet i f.m. sommerferien.

 Sportsligt har 2017 igen budt på flere rækkevindere blandt børne- og ungdomsholdene. Vi har i dag hold på alle niveauer

 På pigesiden bliver vi bedre – men vi skal blive endnu bedre. Vi har i dag vores U7, U12-13 og U15/16 piger – det skal vi gøre bedre. Men det er en udfordring, særligt skal lyde en stor tak til alle jer der har været involveret i pigeprojektet, jeg tør godt love at dette er fast arbejde i de kommende år.

 Generelt ser vi en brug af ungdomstrænere. Det er dyrt – meget dyrt. Dette vil I også se i f.m. regnskabet. Men det er pt nødvendigt hvis klubben skal have fungerende tilbud på alle årgange. Vi skal finde en bedre balance, hvor vi i højere grad kan få frivillige forældre trænere ind.

 På den sportslige side har vi på herresiden fortsat inddækning på næsten alle årgange. Generelt leveres der pæne resultater. Fra et klubsynspunkt er der en tydelig sammenhæng mellem den træning vi ser på banerne og de resultater der leveres. Derfor skal der fra bestyrelsens side fortsat lyde en opfordring til to ugentlige træninger på alle børne- og ungdomshold.

 Jeg vil spare jer for en detaljeret gennemgang af de enkelte holds sportslige resultater, men der er såmænd både tale om op- og nedrykninger ’

 Fædrefodboldholdet onsdag aften kører fortsat videre i regi af klubben. Vi håber at vi kan få et tilsvarende tilbud til mødrebolden.

 På aktivitetssiden har vi i igen i år gennemført fællesture. Set ud fra et klubudviklingssynspunkt så er dette vejen frem. Vi ser en helt enorm positiv effekt i børne- og ungdomsafdelingen af turende til Kerteminde som optakt til sommerferien hvor vi stillede med syv hold sidste år, og vores tur til Prag hvor vi havde seks hold med.

Særligt er forældreopbakningen fantastisk. I denne sammenhæng vil jeg gerne takke alle de forældre der deltog i det logitiske crew

 Vi har fejret vores frivillige trænere og ledere. Tak til jer der bidrog til dette. Vi gør igen til næste år med endnu flere deltagere.

Vi havde igen i år over 100 hold til vores stævner i efteråret og vinteren. Klubben kan tjene gode penge på dette og derfor er det noget vi skal holde fast i.

I fm stævner er vores yngste ungdomshold nu fast indkommanderet som dommere og det er bare noget der duer.

 Teknisk træning, samt målmandstræning har fortsat i år. Dette tilbud er i dag bredt ud således at det er for alle der vil lidt mere. Dette er en succes. Det er tilbud der er alle er finansieret ind via kontingentet. Men det er igen et dyrt tiltag, særligt målmandstræningen er meget dyr, og vi kommer til at kigge på om dette kan fortsætte i nuværende set-up.

 SGIF ACADEMY fortsætter også. Det har vist sig at være noget som de yngste ungdomsårgange og ældste børneårgange virkeligt stræber efter. Derfor er det også et tiltag der vil fortsætte.

 Bestyrelsesåret 2017 har været af at vi ønsker at udarbejde en sammenhængende strategi frem til 2022. Vi har hovedlinierne formuleret, samt en række af delmålene, samt en tidsplan for de større projekter, mere om dette under pkt EVT.

Internt i bestyrelsen var den store opgave i 2017 at implementere årgangssamarbejdet, og påbegynde udarbejdelse af en ny strategi. Tak til bestyrelsesmedlemmer for gode diskussioner med kant og holdninger. Vi er ikke altid enige når vi starter, men vi endnu altid enige når vi slutter projekterne af. Det er i uenighedens udfaldsrum at vi bl.a. skaber en god klub.

 Klubhuset benyttes i stadigt stigende omfang, så meget at vi har måttet revidere vores meget liberale tilgang til brugen af klubhuset.

Vi ser at klubhuset i stigende omfang bliver brugt til holdarrangementer: træningsweekends mm Klubbens medlemmer er begyndt at benytte stedet som stedet man kan hænge ud i dag og aftentimerne.  Det skal vi have meget mere af.

Vi skal have masser aktiviteter hernede: snart kommer der finale i CHL, VM mm, men vi vil gerne lave en slags fællesspisning hernede for alle, hvis vi kan finde nogen der vil være med til at starte det op.

 De sidste par år har jeg kaldt SGIF en klub i fremgang, det vil jeg blive ved med. Når jeg taler med andre klubber bekræftes jeg i denne antagelse. Men der er forsat store udfordringer forude:

  • Vi skal have en større medlemstilgang
  • Vi skal rekruttere frivillige ledere og trænere.
  • Vi skal en bedre økonomisk balance i vores drift.

 Afslutningsvis skal der igen lyde en kæmpe tak til alle jer trænere, ledere og medbestyrelseskollegaer mm – uden jer gik det bare ikke.

 Tak til alle forældrene for at lade os trænere låne jeres børn – det er et privilegium som vi værdsætter og er klar over at det skal vi passe på.

  Med disse ord afsluttes beretningen for 2017 og åbne op for spørgsmål, bemærkninger eller kommentarer til bestyrelsens arbejde i 2017.

 Der høres i salen om der er bemærkninger til beretningen.

 Beretningen skal ikke godkendes med tages normalt til efterretning med applaus

 

Ad pkt 4: Forelæggelse af revideret regnskab for det forløbne år til godkendelse

 

Regnskabets nøgletal bliver gennemgået af klubbens kasserer.

 Spørgsmål/bemærkninger til regnskabet:

Der udspandt en drøftelse omkring materielindkøb og behov for aflønning af trænere.

 Generalforsamlingen tiltrådte regnskabet ved applaus

 

Ad pkt 5: Budget for det kommende år forelægges

 Budgettet bliver fremlagt af klubbens kasserer.

 Er der spørgsmål eller kommentarer til budgettet

 Budgettet blev taget til efterretning

  

Ad pkt 6: Fastsættelse af kontingent

 Ved Nikolaj Lundsteen.

 

Kontingentsats for august 2018 ff.

Opkræves i august og september.

u6 d

500,00

550,00

u6-9 p

600,00

650,00

u7 d

600,00

650,00

u8 d

600,00

650,00

u9 d

600,00

650,00

u10 d

600,00

650,00

u10 p

600,00

650,00

U11 d

600,00

675,00

U11 p

600,00

675,00

u12 d

700,00

800,00

U13 d

700,00

800,00

u13 p

700,00

800,00

U 14 d

700,00

800,00

u15 d

700,00

800,00

u16 d

950,00

1.050,00

u16 p

700,00

800,00

U17 P

1.050,00

1.050,00

u 19 p

1.050,00

1.050,00

u17 d

950,00

1.050,00

u19 d

950,00

1.050,00

sen Q

600,00

1.100,00

Sen Q stud

450,00

850,00

senior 100%

1.000,00

1.100,00

Senior stud

650,00

850,00

passiv

100,00

150,00

Vet

850,00

850,00

fædre

500,00

500,00

Mødre

500,00

500,00

 

Debat omkring rimelighed mm.

 Generalforsamlingen tiltrådte stigningen.

 

Ad pkt 7: Behandling af indkomne forslag:

 Der er ingen indkomne forslag.

 

Ad pkt 8: Valg af øvrig bestyrelse, 

Bestyrelsens nuværende sammensætning er pt:

Hanne Koch (2018-2020), ikke på valg.

Zaki Salanti (2018-2020), ikke på valg.

Stine Fehrend (2018-2020), ikke på valg.

Sanne Lind (2018-2020), ikke på valg.

Maria Buch (2018-2020), ikke på valg.

Jesper Bitsch-Lavridsen, er ikke villig til genvalg til bestyrelsen

Bo Berglund (2016-2018), er villig til genvalg

Paul Van Wangen (2016-2018), er villig til genvalg

 

Suppleanter

Christoffer Karne 2018-2020, ikke på valg

Suppleant 2: Ubesat           

 Kasserer er Morten Lunsten, er ikke på valg

 Nikolaj Lundsten fik ordet m.h.p. at begrunde bestyrelsens indstilling

Nikolaj:

Baseret på vedtægterne kan bestyrelsen indstille flere medlemmer til valg til medlemmer af bestyrelsen. Denne mulighed indstillede generalforsamlingen til at vi udnyttede i 2017. Dette blev tiltrådt og bestyrelsen voksede derfor betragteligt i 2017.

Det er også argumentet for at vi som udgangspunkt ikke indstiller til at der skal genvælges en erstatning for Jesper. Da Jesper gerne vil stille op som suppleant fremadrettet.

Der er et ønske om at bestyrelsen kan favne bredere i f.t. alle klubbens aktiviteter

 

Der er ikke kandidater der har meldt sig hørte dirigenten om der var nogen der ønsker at stille op til bestyrelsen?

 

Følgende personer er på valg i 2018 til bestyrelsen og indstilles til bestyrelsen:

  • Bo Berglund
  • Paul Van Wangenen

Dirigenten hørte generalforsamlingen om man kan tiltræde bestyrelsens forslag - vedtaget ved applaus.

 

Valg af suppleanter

Bestyrelsen indstiller Jesper Bitsch Lavridsen

Dirigenten hørte generalforsamlingen om man kan tiltræde bestyrelsens forslag - vedtaget ved applaus.

 

Bestyrelsen for det kommende foreningsår ser således ud som følger:

Formand:       Nikolaj Lundsteen

Sanne Lind

Hanne Koch

Zaki Salanti

Bo Berglund

Paul Van Wangen

Stine Lou Fehrend

Maria Buch

Suppleant: Christoffer Karne

Suppleant: Jesper Bitsch Lavridsen

 

Ad pkt 9: Valg af 2 revisorer og 1 revisor suppleant

Morten Lundsteen har oplyst følgende er villig til genvalg:

  • Andreas Goldtschadt
  • Charlotte Kyed

Dirigenten hørte generalforsamlingen om man kan tiltræde bestyrelsens forslag - vedtaget ved applaus.

 Revisorsuppleant: pt vakant. Bestyrelsen beder om generalforsamlingens mandat til at finde en person i det kommende foreningsår.

 

Ad pkt 10: Eventuelt

 Ordet gives til formanden såfremt der er punkter

 Formanden takkede dirigenten for endnu en sikker indsats som dirigent.

 Afslutning med et trefoldigt leve for SGIF

Luk