Menu

9. INSPIRATION TIL TRÆNERE

9.     Inspiration Til Trænere

9.1.1.                                          Indersidespark:

Beslutning Hvem vil jeg aflevere til? Vil jeg sparke første gang eller have flere berøringer? Hvor, hvornår og hvordan skal bolden komme frem?

Tilløb Så lille vinkel som muligt (Lige på bolden). Kan der sparkes uden tilløb.

Støtteben Placering så støttebenet er ved siden af bolden i sparkøjeblikket. Vær opmærksom på støttefodens placering i f. t. medløb, modløbsbolde, bold fra siden og bold i ro. Støttefoden placeres så langt fra bolden, at sparkebenet kan svinge frit. Støttefoden skal pege i afleveringsretningen.

Balance Armene bruges til at holde balance. Ved spark med højre fod, bruges venstre arm som ”modvægt” og omvendt.

Kroppen Navle og overkrop peger i den retning aflevering skal gå.

Sparkebenet Hofteled strækkes og knæled bøjes i bagud svinget. Tilbagesvinget roteres fodleddet udad så sparkeren er klar til sparket. I fremsvinget udad roteres i knæ og hofteled. Benet åbnes op i fremføringen, fremføringens sidste del skal være vandret og parallel med underlaget. Sparkefoden føres frem i den ønskede sparkeretning. Fodleddet skal være ”låst” i sparkeøjeblikket.

Boldkontakt Bolden rammes i eller under boldens ”ækvator” i f. t. om sparket skal være fladt, halv højt eller højt.

Øjenkontakt Se op og orienter dig i god tid. Umiddelbart før boldkontakt etableres øjenkontakt med modtageren af aflevering. Hold øjnene på bolden i tiden op til sparket, og til og med at du rammer bolden.

Fejlmuligheder Støttefoden placeres forkert. Sparkebenets fodled er ikke låst. Manglende fokus på bold og modtager. Manglende udad rotation i fod- og/eller knæled.

Træner tips Indersidespark er det mest brugte spark. Dette skal altid være et fokuspunkt. Dette kan med de mindste øves ved,

 

9.1.2.                                          Ydersidespark:

Beslutning Hvem vil jeg aflevere til?

Tilløb Ydersidesparket bruges ofte uden tilløb. En evt. tilløbsbane sigter til venstre for bolde, hvis du vil spille bolden med højre og omvendt.

Støttebenet Placeres i god afstand fra bolden og gerne lidt bagved bolden så der er plads til at sparkebenet kan svinge frit.

Balance Sparket kan udføres, selv om du ikke er i helt stabil balance. ”Mærk” evt. modstander med armen.

Sparkebenet Hofte- og fodled udad roteres i sparkebevægelsen. Knæleddet bøjes let og rettes ud i sparkeøjeblikket.

Boldkontakt Bolden rammes med forfodens yderside. Bolden rammes i eller under ”boldens ækvator” (afhængigt af beslutning om boldens bue).

Øjenkontakt Se op og orienter dig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til, og til og med du rammer bolden. Dog kan ”kigge-væk-finten” bruges lige før sparket.

Hvis sparket mislykkes

Bolden rammes over ”ækvator”. Manglende øjenkontakt på bolden. Sparkebenets fodled ikke er låst. Støttefoden placeres for tæt på bolden.

9.1.3.                                          Lodret vristspark:

Vristspark (Snørebåndene mod bolden).

Beslutning Typisk en sparkeform man bruger til at skyde på mål.

Tilløb Tilløbet skal være vinkelret i f. t. sparkeretning. Langt, hurtigt tilløb til lange spark.

Støtteben Placeres tæt ved bolden, ved siden af eller lidt bag bolden i sparkeøjeblikket, alt efter om man vil holde bolden ved jorden eller sparke en høj bold. Vær opmærksom på støttefodens placering i f. t. medløbsbold, modløbsbold, bold fra siden eller bold i ro. Støttefoden skal pege i den retning, du vil sparke.

Balance Armene bruges til at holde balancen, disse holdes ude til siden og let bøjede.

Sparkebenet Samtidig med at støttebenet placeres føres sparkebenet bagud. Sparkebenet føres godt langt tilbage, dvs. at hofteled strækkes og knæled bøjes. Selve fremføringen af sparkebenet sker ved en kraftig fremføring af låret, hvilken bringer knæet over bolden. Knæleddet skal være næsten helt strakt når bolden rammes. Vristen skal være helt strakt når bolden rammes. Sparkebenet føres igennem bolden. Fodens fart afgør kraften i sparket.

Boldkontakt Bolden rammes i centrum.

Øjenkontakt Se op og orienter dig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til sparket, og til og med at du rammer bolden.

Fejlmuligheder Foden rammer jorden. Støtteben placeres for langt bag bolden og derved bliver skuddet for højt. Støtteben peger ikke i den retning, sparket ønskes. Dårlig udstrækning af vristen. Bolden rammes med ydersiden af sparkefoden. Sparkebenet føres ikke ”gennem” bolden og derved formindsket fart. Øjnene holdes ikke på bolden.

Træner tips Når man skal introducere vristsparket for de mindste kan man med fordel lade det være uden tilløb når man vil begynde at øve tilløbet er det bedst at bolden ligger stille og spillerne løber hen over bolden når de sparker. Det vil sige, at de ikke skal stoppe, når de når bolden men fortsætter deres løb.

9.1.4.                                          Halvt liggende vristspark:

Beslutning Hvem vil jeg aflevere til? Skal jeg skyde på mål? Hvor lang skal afleveringen være?

Tilløb Tilløb skal være vinklet i f. t. sparkeretning (Skrå tilløb). Langt, hurtigt tilløb til lange spark.

Støtteben Placeres fodslængde-40 cm fra bolden, enten ved siden af eller lidt bag bolden i sparkeøjeblikket. Vær opmærksom på støttefodens placering i f. t. medløb-, modløbsbold, bolde fra siden eller bolde i ro. Støttefoden skal pege i den retning, du vil sparke.

Balance Farten og armen bruges til at holde balancen, modvægt idet man ”ligger sig”.

Sparkebenet Skal føres godt langt tilbage, dvs. at hofteled strækkes og knæled bøjes. Knæleddet skal være næsten helt strakt når bolden rammes. Sparkebenet føres igennem bolden. Vristen skal være helt strakt når bolden rammes. Fodens fart afgør kraften i sparket.

Boldkontakt Bolden rammes under ”ækvator” hvis du vil sparke en høj aflevering. Bolden rammes på ”ækvator” hvis du vil sparke en ikke så høj aflevering.

Øjenkontakt Se op og orienter sig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til sparket, og til og med at du rammer bolden.

Fejlmuligheder Tilløb er for lige på bolden. Støtteben placeres for tæt på bolden. Støtteben peger ikke i den retning, sparket ønskes. Kroppen er for oprejst, og derfor bliver sparket ikke halvt liggende. Dårlig udstrækning af vristen. Øjnene holdes ikke på bolden. Bolden rammes for langt ude mod tæerne derved ruller bolden over foden. Sparkebenet føres ikke ”gennem” bolden.

Træner tips Når de mindste træner halvliggende vristspark kan man med fordel lade de spillere der hele tiden sparker i jorden, ligge deres bolde op på en top indtil de er trygge ved at sparke sådan. Derved får de ikke en ”dårlig oplevelse” ved dette spark og bliver bange for at sparke sådan. Det et spark som oftest bruges til længere afleveringer samt indlæg/dødbolds situationer. Kan ligeledes flettes ind i mange andre øvelser.

 

9.1.5.                                          Driblinger og finter:

Instruktionsmomenter der gælder for alle driblinger/finter

Udfordring Modstanderens opmærksomhed skal fanges og udfordres, således at han bliver i bolderobringsposition.

Tempo Tempoet kan med fordel varieres i udfordringen, dels for at stresse modstanderen, dels for at vanskeliggøre modstanderholdets muligheder for at give opbakning.

Overraskelsesmoment

Initiativet tages af dribleren, dels ved temposkift, dels ved overraskelsesmomenter som finter eller retningsskift.

Forsættelse Det er vigtigt, at dribleren efter afdriblingen fortsætter i højt tempo, måske endda øger tempoet, for derved at fastholde den tempogevinst, som afdriblingen har givet ham.

Fejlmuligheder Lige så mange driblinger/finter der er, lige så mange fejlmuligheder er der. Det er dog vigtigt at forsøge at komme i sådan en position, at spilleren er med front mod modstanderen. Sådan at man har mulighed for at komme højre og venstre om modstanderen (Flere muligheder).

Træner tips Når dette trænes med de yngste kan man med fordel bruge kegler, der skal dribles uden om. Med større spillere kan man også bruge spillere som er meget driblestærke. De viser en dribling, som man så øver. Driblinger kan med fordel flettes ind i mange skudøvelser.

 

9.1.6.                                          første-berøringen:

  1. berøringen 1. berøring er en spillers første boldberøring, når han selv vil have den/de næste berøringer.

Beslutning Hvordan kommer bolden? Opspring, retning, højde, fart m.m. Hvilken del af kroppen vil jeg bruge til den 1. berøring? Hvor er medspillere/modstanderen? Hvilken retning skal bolden spilles?

Balance Lavt tyngdepunkt. God afstand mellem fødderne. Arme let bøjede og ud til siden. ”Mærk” hvor er modstanderen.

Placering Oftest med kroppen mod bolden, men ikke nødvendigvis.

Kontaktflade Om det er med fod, inder-/yderside, bryst, hoved, så er det med største mulige kontaktflade i f. t. boldens højde.

Retningsbestemmelse Føre bolden væk fra modstanderen og derved at skabe mulighed for acceleration.

Øjenkontakt Se op og orienter sig i god tid. Hold øjnene på bolden hele tiden.

Fejlmuligheder Nogle af de typiske fejlmuligheder er fejlvurderinger af boldens fart, modstanderens placering og banen.

Træner tips At kunne mestre en god 1. berøring er en evig lære, som kan flettes ind i utallige andre øvelser. En god 1. berøring kan virke som en finte når den udføres perfekt. 1. berøring skal altid kommenteres efter U-9.

9.1.7.                                          Vendinger:

Beslutning Hvilken vej vil jeg lave vendingen, højre om, venstre om, springe over? Hvor, hvornår og hvordan skal vendingen laves? Vil du sparke, aflevere første gang eller selv have flere boldberøringer efter vendingen?

Udførsel Man kan med fordel sænke farten lige inden vendingen og holde et lavt tyngdepunkt, alt efter hvilken vending der laves f.eks. fodsålsvending, inderside, yderside, springer over bolden eller hælen. Det er vigtigt, at man hurtigt får bolden under kontrol igen og lavet temposkift sådan man får udnyttet vendingen optimalt.

Balance Armene bruges til at holde balance og følt hvor modstanderen er. Let bøjede ben og ud til siden.

Boldkontakt Bolden tæt ved fødderne, berøring med så stor en flade som muligt.

Øjenkontakt Se op og orienter sig i god tid om med- og modspillere. Hold øjnene på bolden lige inden og under vendingen samt efterfølgende hvad enten man vil sparke, aflevere eller lave temposkift.

Fejlmuligheder Tilløbet er for hurtigt. Støttebenet placeres for tæt på bolden. Øjnene holdes ikke på bolden. Kroppen er for oprejst, og derfor bliver tyngdepunktet ikke lavt. Bolden rammens ikke med den rigtige kraft og man mister kontrol over bolden.

Træner tips Man kan med fordel flette vendinger ind i skudøvelser, finte/drible øvelser m.m.

1.1.8.                                          Tæmninger:

Kunsten at tæmme en bold er at give efter med den del af kroppen man modtager bolden med, således at den ikke springer fra spilleren, og samtidigt hurtigt få bolden under kontrol. Tæmning og 1. berøring er nærtbeslægtede, men ikke det samme.

Beslutning Hvordan kommer bolden? Opspring, retning, højde, fart m.m. Hvilken del af kroppen vil jeg bruge til at tæmme bolden med? Hvor er modstanderen?

Balance Armene bruges til at holde balance, let bøjede og ud til siden. ”Mærk” hvor er modstanderen.

Øjenkontakt Se op og orienter sig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til tæmningen, og under tæmningen.

TÆMNING AF FLADE BOLDE:

Fodsålstæmning

Bolden løber ind i fodsålen, hælen ned mod banen lægger halvtag på bolden.

Indersidetæmning

Krop og bens position skal være som ved indersidespark. Stik foden frem og træk den så tilbage når bolden rammer denne. Dette skal ske med den nødvendige hurtighed/beherskelse således, at bolden er tæmmet inden den når bag støttebenet.

Ydersidetæmning

Samme som Inderside.

 

Tæmninger

Tæmninger af høje bolde:

Indersidetæmning

Når bolden kommer i knæhøjde, direkte eller hoppende. Krop og bens position skal være som ved indersidespark. Stik foden op, frem og træk den så tilbage og ned når bolden rammer denne. Dette skal ske med den nødvendige hurtighed/beherskelse således, at bolden er tæmmet og falder ned lige for and spilleren.

Lårtæmning Når bolden kommer i hoftehøjde og ikke kan tæmmes med fod eller brystet. Med bøjet ben føres låret vinkelret frem imod boldbanen. Når bolden rammer midt på låret føres dette tilbage med den nødvendige beherskelse således, at bolden er tæmmet og falder ned lige foran spilleren.

Vristtæmning Krop og bens position skal være som ved et vristspark. Foden føres frem til modtagelse af bolden, som rammes med snørebåndene. Foden trækkes tilbage og ned med den nødvendige hurtighed/beherskelse således, at bolden er tæmmet og falder ned lige foran spilleren.

Brysttæmning Danner en skål med armene fremme, idet bolden rammer brystet bøjes overkroppen tilbage mens man bøjer lidt i hofte og knæ og derved får bolden til at falde ned lige foran spilleren

Fejlmuligheder Spilleren når ikke at give efter med den kropsdel han vil modtage bolden med, og derved springer bolden væk. Kropsdelen er på vej frem, og derved springer bolden væk. Holder ikke øjnene på bolden. Fejlvurdere fart, højde, opspring, banen m.m.

Retningsbestemt Tæmninger

Kunsten at tæmme en bold er, at give efter med den del af kroppen man modtager bolden med, samtidig med at man fører bolden i en bestemt retning, for derved at komme i en bedre position til det videre spil. Her gælder de samme instruktionsmomenter som under tæmninger. Man skal dog være opmærksom på, at ved retningsbestemt tæmninger, skal berøringen ske med den nødvendige hurtighed/beherskelse, således at bolden er tæmmet og samtidig ført i en bestemt retning. Dette kan med fordel gøres, hvor man er presset eller vil vende spillet med efterfølgende temposkift.

Træner tips At kunne mestre en god tæmning er en evig lære, som kan flettes ind i utallige andre øvelser, en god tæmning kan være altafgørende.

9.1.9.                                          Headning stående og i bevægelse:

Beslutning Hvem skal headningen være til? Hvor, hvornår og hvordan skal bolden komme frem?

Tilløb I tilløbet foretages et temposkift fra rolige timingskridt til hurtig, kraftfulde temposkridt. Sidste skridt frem til 2 bens afsættet skal være ret kort.

2-bens afsæt 2 bens afsættet afvikles ikke som et samlet afsæt. Der skal være en vis afstand mellem fødderne isæt samt en lille tidsforskel mellem de to fødders afsæt. ”Anden foden” kantstilles lidt i f. t. tilløbsretningen (Hvis tilløb er nødvendig), for at få kraft i opspringet. Ved fod isættet laves en let bøjning i knæleddet og hofteleddet og samtidig føres armene let bagud. Opad bevægelsen skabes ved en udretning af følgende led i nævnte rækkefølge: Hofteleddet, knæleddet, fodleddet. Armene trækkes fremad/opad, for at tilføre kraft til opspringet.

1 bens afsæt Ved 1 bens afsættet gælder de samme ting hvad angår udretning af led og brug af armene som ved 2 bens afsæt. Man kan med fordel bøje det ben, man ikke har lavet afsættet med, op mod maven for at tilføre mere kraft til springet samt beskytte sig selv.

Svæv Spilleren kan ikke påvirke selve svævet, når han først har sat fra. Det kræver tålmodighed og timingsevne for at finde det optimale afsætstidspunkt.

Boldkontakt Kroppen bøjes bagud samtidig føres armene frem. Bolden rammes med panden og nakken holdes stiv. Man kan med fordel dreje hovedet i det øjeblik bolden rammer panden, hvis man ønsker at bolden skal i en anden retning.

Landing Foretages i balance, dvs. med let bøjede ben og med armene lidt ud til siderne.

Fejlmuligheder Sidste skridt bliver for langt. Afsættet bliver dårligt. Armene føres ikke frem og kroppen bøjes ikke bagover. Ser ikke på bolden, måske lukker øjnene. Lander i ubalance.

Træner tips Når man begynder at træne headning med de mindste, skal man være varsom med øvelserne og antal af gentagelser. Start med at kaste bløde underhåndskast, så spilleren ikke slår sig og derved får en ”dårlig oplevelse” med at heade. Det kræver en vis portion mod at heade.

 

9.1.10.                                     Halvflugtning/Helflugtning:

Halvflugtning Et vristspark eller indersidespark, hvor bolden rammes, netop som den rammer banen eller i opspringet fra banen.

Flugtning Et vrist- eller indersidespark, hvor bolden rammes i luften.

Beslutning Hvem vil jeg aflevere til? Skal jeg skyde på mål? Hvor, hvornår og hvordan skal bolden komme frem?

Støtteben Placeres tæt ved bolden, ved siden af eller lidt bag bolden i sparkeøjeblikket, alt efter om man vil holde bolden ved jorden eller sparke en høj bold. Vær opmærksom på støttefodens placering i f. t. hvor bolden kommer fra. Støttefoden skal pege i den retning, som du vil sparke.

Balance Armene bruges til at holde balancen.

Sparkeben Samtidig med at støttebenet placeres føres sparkebenet bagud. Sparkbenet føres godt langt tilbage, dvs. at hofteleddet strækkes og knæleddet bøjes. Selve fremføringen af sparkebenet sker ved en kraftig fremføring af låret, hvilken bringer knæet over bolden. Knæleddet og vristen skal være næsten helt strakt når bolden rammes. Sparkebenet føres igennem bolden. Fodens fart afgør kraften i sparket.

Boldkontakt Bolden rammes i centrum. Ved høje bolde rammes bolden under ”ækvator”.

Øjenkontakt Se op og orienter sig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til sparket, og til og med at du rammer bolden.

Fejlmuligheder Støttebenet placeres for langt bag bolden, og derved bliver skuddet for højt. Dårlig udstrækning af vristen. Støtteben peger ikke i den retning, sparket ønskes. Bolden rammes med ydersiden af sparkefoden. Sparkebenet føres ikke ”gennem” bolden og derved formindskes farten. Øjnene holdes ikke på bolden.

Træner tips Flugtninger er meget svære, derfor bør man kun fokusere på teknikken og ikke i hvor hårdt der bliver sparket.

 

9.1.11.                                     Tacklinger

Front Tackling

Dette er at blokere boldens bevægelse mod 2 spilleres fødder med bolden som stødpude. Den der bruger størst kraft og korrekte teknik vil vinde bolden.

Beslutning Hvordan kommer bolden? Opspring, retning, fart m.m. Hvor er modstanderen?

Støtteben Let bøjet støtteben, som placeres ud for eller lidt bag boldens centrum, og samtidig peger i tackleretningen. Overkroppen lænes ind over bolden ved at lægge vægten på støttebenet.

Tacklefoden Tacklefoden og benet placeres i samme position som ved et indersidespark. Benet svinges kraftigt igennem og foden rammer bolden i centrum.

Balance Lavt tyngdepunkt - gøre sig tung. Armene let bøjede og ud til siden, som balance.

Boldkontakt Bolden rammes i eller lidt over boldens ”ækvator” og med størst mulig boldkontakt.

Øjenkontakt Se op og orienter sig i god tid. Hold øjnene på bolden før og under tacklingen.

Fejlmuligheder Tackler forsigtigt (Årsag evt. bange for at ramme forbi, ramme modspilleren eller blive ramt). Ved ikke at ramme bolden i centrum kan bolden ryge over foden. Manglende øjenkontakt på bolden.

Træner tips Ved introduktion til tacklingsøvelser til de mindste, hvor de ikke har helt styr på motorikken endnu, er det en god ide, at lade den ene part af tacklingen være træneren/hjælpetræneren, da det handler om, at have modet til at sætte tacklingen ind. Hvis de først har fået en ”dårlig erfaring ” slået sig ved en tackling, vil de fremover have svært ved at lære denne teknik ordentligt. Spillere skal ikke være bange for at lave frispark – de er en dommer der styrer dette. Alle spillere skal kunne tackle – alle spillere skal kunne lave frispark. Målet er ikke et frispark, målet er en god hård tackling.

Glidende Tackling:

At blokere boldens bevægelse hvor man er på siden at modstanderen, og han/hun er på vej til at passerer, eller han er kommet ca. 1 m foran og der ikke er chance for, at han/hun kan indhentes eller stoppes af andre.

Beslutning Kan modstanderen indhentes. Tacklingen sættes ind ved at tage et meget langt sidste skridt og svinge det yderste ben ind mod bolden og derved ramme/skubbe bolden væk. Tackleren stikker armen ud for at tage imod faldet og lander på hoften.

Balance Lavt tyngdepunkt - gøre sig tung. Armene er let bøjede og ude til siden, de bruges til at holde balancen.

Boldkontakt Med størst mulig boldkontakt.

Øjenkontakt Se op og orienter dig i god tid. Hold øjnene på bolden i tiden op til og under tacklingen.

Fejlmuligheder Tackler forsigtigt (Er bange). Fejlvurdering af fart, bold, banen m.m. Manglende øjenkontakt på bolden.

Træner tips Ved introduktion af glidende tacklinger bør øvelserne først startes i 10-12 års alderen.

Det frarådes at bruge modstandere i starten men først bolde i bevægelse for at øve koordinationen ved glidende tackling.

 

9.2.                 INSTRUKTION til MÅLMANDSTRÆNING

Udspark (Yngste)

For de yngste spillere skal der grundigt instrueres og trænes i hvordan bolden bedst sparkes i spil. Det mest simple udspark er en helflugtning, hvor bolden slippes fra begge hænder.

Instruktionsmoment

Bolden strækkes frem og lidt nedefter ved at bøje i hoften. Vristen på sparkebenet træffer lidt under boldens centrum og der sparkes igennem. Øjnene holdes på bolden hele tiden - VIGTIGT

Udspark (Ældre)

For de mere rutinerede målmænd er udspark med halvflugter mest anvendt, da dette gør at der kommer en bedre modtagelsesvinkel på for medspillerne. Dette er et spark, som kræver en del øvelse før, at der bliver tilstrækkelig kontrol over sparket.

Instruktionsmoment

Bolden holdes i modsatte hånd af sparkebenet. Bolden kastes let fremad (Serves fra hånden) for at få et godt tilløb. Bolden rammes med strakt vrist lige inden eller lige efter bolden rammer jorden.

Udspark fra jorden

Ved målspark eller frispark i målfeltet kan målmanden med fordel bruge halvt liggende vristspark (Se under instruktionsmoment halvt liggende vristspark).

Udkast:

Underhåndskast

Underhåndskast er den mest sikre igangsættelsesform for både øvede og mindre erfarne målmænd. Med denne kasteform kontrolleres igangsætningen bedst, og derved får modtageren større mulighed for straks at arbejde videre med bolden.

Instruktionsmoment

Kastet udføres ved, at målmanden tager et sidste langt skridt og bøjer sig dybt ned i knæene for at få bolden så tæt ved jorden som muligt. Forreste fod skal pege imod modtageren. Samtidig med det sidste lange skridt tages, føres kastearmen strakt bagud til den side hvor bagerste fod er placeret. Kastearmen føres næsten strakt frem og i lige linje mod boldmodtageren. Armen føres igennem. Bolden skal rulle på jorden, når den når boldmodtageren.

Slyngkast Slyngkast bruges hvor boldmodtageren er længere væk, eller hvor bolden skal kastes over modstandere.

Instruktionsmoment

Benstillingen er gangstående og hoften drejes lidt, når kastearmen føres bagud til næste strakt. Kastet foretages med en slyngbevægelse, hvor armen føres igennem. Håndleddet kan være med til at korrigere retningen bolden skal tage.

Boksning og vipning:

Boksning/vipning bruges i de tilfælde, hvor målmanden ikke kan nå at få kroppen bag bolden, eller hvor bolden ikke kan gribes sikkert.

Boksning Boksning foregår ved, at målmanden danner en flade med de yderste led af fingrene ved at presse de knyttede hænder mod hinanden. Armene bøjes og strækkes kraftigt, idet bolden rammes med knofladen.

Vipning/vifte Målmanden springer op og vipper/vifter bolden over målet ved at lade bolden ”hvile” i håndfladen eller de yderste fingerled, dvs. bøje i håndleddet og straks udstrække håndleddet. Målmanden kan ved brug af kun en hånd komme højere, end når begge hænder bruges.

Gribning

Gribning af trillende bolde:

Knælende Målmanden placerer sig i boldens bane og knæler ned på det ene knæ og drejer underbenet udad, mens det modsatte ben placeres sådan, at der netop bliver plads til armene. Armene strækkes fremad og hænderne danner en bred skål med spredte fingre (Lillefingrene mod hinanden). Bolden mødes langt fremme, føres ind mod kroppen og samles op i favnen. Dette kan være den mest sikre måde at gribe bolden på i de yngste årgange, især pga. at benene danner en bred barriere hvis bolden skulle smutte forbi.

Stående Målmanden placerer sig i boldes bane med let spredte og bøjede ben (Dog ikke så meget at bolden kan smutte imellem). Overkroppen bøjes frem, således at hænderne næsten rører jorden. Bolden mødes og trækkes op i favnen lige som ved knælende gribning. Albuerne skal vende mod hinanden, idet man presser bolden mod brystet.

Gribning af bolde i brysthøjde:

Målmanden placerer sig i boldens bane. Armene er halvt bøjede og tæt sammen og håndfladerne strakt frem mod bolden. Så snart bolden passerer hænderne bøjes armene og bolden ”suges” ind mod den nederste del af brystet. Idet målmanden griber bolden, skal kroppen give efter, dvs. at overkroppen bøjes ind over bolden. Samtidig samles albuerne, og fingrene spredes, således de dækker så meget af bolden som muligt.

Gribning af høje bolde:

Målmanden står med let spredte ben og opstrakte og fremadrettede arme med fingrene i gribestilling (Tommelfingrene mod hinanden og spredte fingre). Idet fingrene griber om bolden skal målmanden give efter i armene. Derefter føres bolden ned i favnen, hvor den presses mod brystet med samlede albuer.

 

 

9.3.                 FOKUSERINGSRAMMER

En fokuseringsramme er det udgangspunkt som SGIF bestyrelse har fastsat som udgangspunkt for træneres møde med spilleren. Fokuseringsrammen er vejledende.

 

FOKUSERINGSRAMME (U6)

Det yngste spillerniveau. Kan ikke deltage ved træning uden at forældre eller anden voksenrelation er tilstede. Motorisk er spillerne meget umodne, hvilket stiller krav til lette øvelser. Ledsagende forældre skal inddrages i træningsøvelserne.

  1. Selvcentrerede - kan ikke forholde sig til andre i spillet.
  2. Forstår dårligt en verbal instruktion.
  3. Trives i faste mønstre.
  4. Har meget svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen.
  5. Ikke nødvendigvis vild med fodbold, men efter at være sammen med kammerater.
  6. Følsomme og tryghedssøgende.
  7. Vindes vedlege hvor deltagerne tilkobles roller (Cowboy/indianere, Kat/mus mv.).
  8. Fokus på grundlæggende bevægelsesmønstre: Løb, hop, spring, spark mv.,
  9. Fokus på at kombinere bevægelsesmønstrene
  10. Evner ikke komplicerede bevægelser, og fin koordination er endnu ikke udviklet.

FOKUSERINGSRAMME (U7-U8)

I 7-8 års alderen begynder en udviklingsperiode, hvor det næsten fuldt udviklede nervesystem og en lille og let krop giver muligheder for at lære vanskelige bevægelsesmønstre, hvor man tumler over sin egen krop og evner at dreje om kroppens akser (fx saltoer, højdespring). Ledsagende forældre bør inddrages.

  1. Selvcentrerede – men kan til tider forholde sig til det de andre gør.
  2. Forstår bedre en verbal instruktion (Er kommet i skole).
  3. Har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen.
  4. Har stort behov for at lykkes.
  5. Kan de fleste grundlæggende bevægelsesmønstre: Løb, hop, spring, spark mv.
  6. Evner ikke komplicerede bevægelser og fin koordination er endnu ikke udviklet.
  7. Modnings- og udviklingsniveauet hæves, medfører et større behov for at bevæge sig.

FOKUSERINGSRAMME (U9-U10)

Er i en alder der kan betegnes som begyndelsen på den motoriske guldalder. Spillerne bliver i denne alder meget beviste om egne muligheder og begrænsninger, samtidig opstår de tidligste tegn gruppedynamikker. Hvor bevidsthed om medspilleres kvaliteter bliver mere og mere evidente.

  1. Begynder at interessere sig for andre børn.
  2. Kan overskue samværet i mindre grupper.
  3. Har et ’afslappet’ forhold til sejr og nederlag.
  4. Har stort behov for at lykkes.
  5. Stor naturlig bevægelsestrang.
  6. Forholdsvis lang reaktionstid.
  7. Har svært ved at bedømme afstande.
  8. Kan klare ’her og nu’- situationer.
  9. Spillernes motorik består af totalbevægelser som løb, spring, hop, kast og spark.
  10. Flere kan dog sammenkoble flere bevægelser.
  11. Kan ikke overskue større områder (På banen).
  12. Opfatter verden i billeder.
  13. Taktiske situationer bør ikke trænes.
  14. Opfatter sig selv i f.t. andre.

FOKUSERINGSRAMME (U11-U12)

Stadigvæk i den motoriske guldalder. Det betyder stort fokus på teknisk træning, stort fokus på brug af begge ben. Farttræning giver absolut mest i denne aldersgruppe. Begyndende introduktion til faste pladser.

  1. Meget motiverede for at lære noget.
  2. Stadig stor naturlig bevægelsestrang.
  3. Forbedret reaktionsevne.
  4. Færdigudviklet opfattelsesevne i 11 års-alderen (Generelt).
  5. Nogenlunde beherskelse af motoriske bevægelser.
  6. Større kollektiv bevidsthed.
  7. Større forståelse for sammenspillets betydning.
  8. Kan overskue større grupper.
  9. Nederlag og sejre gøres til noget personligt og føles derfor stærkere.
  10. Forståelse for taktiske momenter i spillet.
  11. Øget forståelse for fodboldreglerne, f.eks. offside.

FOKUSERINGSRAMME (U13-U14)

Stadigvæk i den motoriske guldalder. Det betyder stort fokus på teknisk træning, stort fokus på brug af begge ben. Farttræning giver absolut mest i denne aldersgruppe. Spillernes forståelse for spillet er konceptuelt udviklet hvilket gør det muligt at træne taktiske situationer. Specifiktræning taktisk og spilsituationsmæssigt giver højt udbytte. Faste pladser så de fleste spillere ikke spiller mere end to faste pladser ad gangen.

  1. Enkelte kan få kraftig højdevækst med efterfølgende vægtforøgelse.
  2. Nogle får midlertidig forringelse af koordinationsevnen, idet kroppens hurtige omdannelse hæmmer evnen til at koordinere kroppen – kroppen skal først ”vænne” sig til de nye forhold.
  3. Det tekniske niveau kan falde som følge af ovenstående.
  4. Tager ikke alt for givet, bliver let modvillige.
  5. Stiller sig kritisk over for mange ting.
  6. Ønsker øget medbestemmelse og ansvar.
  7. Andre interesser end fodbold.
  8. Forstår taktiske elementer i spillet.

FOKUSERINGSRAMME (U15-U17)

På bagfaldet af den motoriske guldalder. Hvis ikke spillerne har lært at sparke med begge ben i denne alder, så er det givetvis for sent. Tempotræning og fysisk understøtter bedst den tekniske og taktiske træning. Spillernes positioner på banen ligger relativt fast.

  1. Kraftig højdevækst med efterfølgende vægtforøgelse – lemmedaskerperioden.
  1. Midlertidig forringelse af koordinationsevnen, idet kroppens hurtige omdannelse hæmmer evnen til at koordinere kroppen – kroppen skal først ”vænne” sig til de nye forhold.
  2. Det tekniske niveau kan falde som følge af ovenstående.
  3. Tager ikke alt for givet, bliver let modvillige.
  4. Stiller sig kritisk over for mange ting.
  5. Ønsker øget medbestemmelse og ansvar.
  6. Forskel i motivation – nogle vælger fodbold til og har ambitioner, nogle får andre interesser end fodbold.
  7. Færdigudviklet finkoordination.
  8. Forstår og kan udføre vanskelige, taktiske dispositioner.

Drenge:

  1. Relativt større fysisk styrke og udholdenhed.

Piger:

  1. Relativt mindre fysisk styrke og udholdenhed.

9.4.  Mulig organisering af børnefodbold U5-U7

 

  1. Legestation

 

  1. Sparkestation

 

  1. Mig og min bold

 

  1. Spillestation

 

  1. Koordinationsbane

 

 

U9-U11

 

Station 1: Mig og min bold (jongleringer, driblinger, finter m.m.)

 

Station 2: Finter (Husmandsfinte Laudrup, kropsfinte m.m.)

 

Station 3: Vendinger (Fodsål, inderside/yderside, cut m.m.)

 

Station 4: Pasninger/1. berøring (Indersidespark –1. berøring inderside)

 

Station 5: Agilitybane (hurtige fødder, spring, sidelæns/baglæns løb m.m.)

 

 

U13-U17

 

Station 1: Spil 3:3 (evt. 4:4)

 

Station 2: Koordinationstræning (footwork)

 

Station 3: 1:1/3:1/6:2

Fokus:

Defensiv/offensiv/omstillinger

 

Station 4: Possessionspil(Overtalsspil) 6:2/5:3

Det boldbesiddende hold skal lykkedes. Banestørrelse, antal berøringer, antal spillere i overtal vurderes ud fra spillernes niveau.

 

Spillerne er ca. 15. min ved hver station



9.5.                 TRÆNERENS HJÆLPEARK

13 Tips til trænere og ledere

Hvis børnene skal synes, at det er sjovt og spændende at spille fodbold, skal man som træner/leder være opmærksom på:

 

  1. At spillet og træningen skal passe til børnenes forudsætninger og behov.
  2. At børns konkurrence-mentalitet er helt forskellig fra voksnes. Børn er først og fremmest interesserede i at komme til ’at spille’ og tillægger endnu ikke sejr/nederlag større betydning.
  3. Det betyder ikke at man ikke kan bruge intern konkurrence som et præstationsfremmende virkemiddel.
  4. At børn føler sig usikre ved over-ambitiøse voksne.
  5. At børn ikke har noget imod en ’stram styring’ – så længe de også får ’åndehuller’.
  6. At de fleste børn vil tage alt, hvad du siger, bogstaveligt.
  7. At børn har behov for at snakke med dig om løst og fast.
  8. At børn har et stort behov for, at du kommenterer deres præstationer i ny og næ.
  9. At børn har behov for alle slags oplevelser, ikke nødvendigvis kun fodbold – men gerne med sine fodboldkammerater.
  10. At samspillet uden for banen ofte har større betydning end selve kampen.
  11. At sammenhold skabes af mennesker og ødelægges af menneskers ligegyldighed.
  12. At sæsonens målsætning også kan være: ’glade børn’ og x antal nye spillere og trænere/ledere.
  13. Undgå at tvinge/overtale/motivere spillere til at have faste pladser for længe. Profil for træner generelt - Det kræves, at træneren altid er bevidst om:
  14.  
  1. At være godt forberedt til træning og kamp. Forberedelse er nøglen til en succesfuld træning og kamp.
  2. At trænere skal være omklædt og i SGIF’s udleverede træningstøj.
  3. At fremme den gode stemning/atmosfære og glæden ved at mødes.
  4. At fortælle hvad der skal trænes i - dog ikke i detaljer.
  5. At holde fast i øvelsens tema. Virker øvelsen, så byg videre…hvis ikke, så gå tilbage til detaljerne.
  6. At være engageret og vise det med krop og sprog.
  7. At bevæge sig omkring baneområdet, så alle spillere føler nærhed.
  8. At have øvelser og spil nok til træningslektionen.
  9. At samle spillerne efter træningen og trække hovedpunkter op og lægge op til næste samling.
  10. At gå i dialog med spillerne om træningen, og afsluttet samlingen på ordentlig vis. Træningsprioritet
  11.  
  1. Trænere i ungdomsrækker skal have fokus på udvikling af spillernes tekniske formåen, uanset hvilket niveau de spiller på. Dette gøres ikke ved, at spillerne står i kø, men derimod ved, at spilleren opnår så mange boldberøringer som muligt.
  2. Et træningspas kan sagtens bestå af teknisk træning i halvdelen at tiden og dernæst en eller anden form for kamptræning. Forslag til dette kan være stationstræning, det vil sige at organisere træningen i små stationer, hvor hver station har en øvelse og spillerne cirkulerer imellem stationerne.
  3. Et andet forslag er individuel træning. Her tages nogle til side, og man øver intensivt med dem, mens andre laver nogle andet.
  4. Man med fordel spille på små baner, med få spillere på holdene, for at forøge den enkeltes boldberøringer.  Hvordan kan man bedst instruere spilleren/spillerne i forhold til spil?
  5. Instruktion til børn
  6.  
  1. Give dem personlig vejledning mens spillet foregår (Eventuelt tæt på spilleren).
  2. Trække ham/hende til siden og vis/forklare.
  3. Stoppe spillet, så alle kan få at vide, hvad der menes.
  4. Spørge spilleren om hendes/hans mening og lægge op til dialog. Vis – Forklar – Vis modellen.
  5.  
  1. Vis - Vis spillerne, hvad de skal gøre og forklar kort (Meget lidt snak).
  2. Sæt øvelsen i gang (Det giver dig muligheden for at se, hvordan spillerne udfører øvelsen).
  3. Forklar - Stop efter x minutter og giv dem instruktionsmomenterne for den tekniske færdighed, som I træner
  4. Vis – Vis færdigheden/øvelsen igen.
  5. Sæt øvelsen i gang igen.

 

 

9.6.                 links til trænerinspiration

 

www.sgif.dk

www.dbu.dk/exercise

www.dbu.dk/data/dbu/filedb/110.pdf

www.jbu.dbu.dk/page.aspx?id=4189

www.uefa.com/trainingground/training/index.html

www.fdf.dk/index.php?id=912

www.technicafootball.com/Default.aspx

www.YOUTUBE.COM 

www.soccerskills.dk